Foder æglæggende høns - fra æg til æg Struktur i foderet Fjerkræ har behov for fibre i hele æglægningsperioden. Undersøgelser har vist, at fjerkræ, der mangler fibre, bruger fjer som fiberkilde. Tilstrækkelig tildeling af fibre sikrer en god fjerdragt, nedsætter dødeligheden og forbedrer tarmsundheden og fordøjelsen, som resulterer i en tørre strøelse. I æglæggersortimentet tilsætter vi formalet havre, hele hvedekerne og hele havrekerner for at sikre, at hønerne får den optimale mængde fibre. Bred råvare pallette Når vi sammensætter blandingerne sørger vi for, at få så bred en råvarepallette som muligt. Det sikrer, at hønen får en optimal tilførsel af næringsstoffer som protein, aminosyre mv. i hele dens liv. Samtidig fokuserer vi på at vælge råvarer, som hønen gerne vil æde, og som sikrer en god sundhed og fjerdragt. Alt dette er nødvendigt for, at hønen kan producere æg på et højt niveau. Kråseflint er hønsenes tænder Høns, der har adgang, til udendørs arealer vil pr. instinkt spise småsten. Disse småsten sætter sig fast i mellem folderne i kråsen. Kråsens evne til at formale foderet bliver bedre, når der er sten i kråsen. Småstenene svarer til vores tænder. Uden tænder kan vi ikke findele maden og dermed, vil vi ikke kunne udnytte den. Det samme gælder for hønerne. Deres udnyttelse af foderet bliver bedre, når det bliver formalet. Så derfor anbefaler vi at give hønsene adgang til kråseflint. Mindre soja Til sæson 2021/22 er mængden af sojaskrå i blandingerne reduceret med gennemsnitlig 10 procent. Det er primært ærter, der erstatter sojaskråen. Udover at sikre en bredere råvarepallette sørger ærterne også for, at CO2 aftrykket for æg bliver mindre, da ærterne er af europæisk oprindelse. Æg er i forvejen blandt de animalske produkter, der har det laveste CO2 aftryk i produktionen. Med denne reduktion i sojaindholdet vil æg udmærke sig endnu mere ved at være et mere miljøvenligt valg. De animalske fødevarers klimaaftryk* Fødevarer Æg CO 2 kg ækvivalent 2,0 Kylligekød 5,5 Grisekød 4,6 Oksekøb 13,9 Lammekød 21,4 Torsk, filet 2,8 Letmælk 1,0 *Tallene er et udpluk fra rapporten “Klimavenlig madvaner” fra denGrønne Tænketank CONCITO, april 2019. 6
Download PDF fil